Hovedopgaven for de 35 danske soldater i Kosovo Force (KFOR) er bevogtning af Camp Marechal De Lattre de Tassigny ved Novo Selo. Adgangskontrol, search af biler ved indgangen til lejren.

Hovedopgaven for de danske soldater i Kosovo Force (KFOR) er bevogtning af Camp Marechal De Lattre de Tassigny ved Novo Selo. Adgangskontrol, search af biler ved indgangen til lejren. Fotograf: Lærke Weensgaard.

Den 12. juni 1999 kørte de første NATO-soldater ind i den borgerkrigshærgede serbiske provins Kosovo. I august 1999 bestod KFOR-styrken af omkring 50.000 soldater. I dag er det tal reduceret til omkring 4.700 soldater. Dette er et tydeligt tegn på, at det er lykkedes at skabe mere stabilitet og fredelige tilstande i Kosovo.

Danmark var med fra start, og siden har mere end 10.000 danske soldater gjort tjeneste i NATO’s Kosovo Force (KFOR). NATO greb ind i konflikten, fordi den serbiske regering forsøgte at nedkæmpe et kosovoalbansk oprør, hvor over en million mennesker blev drevet på flugt. Siden da har danske soldater været med til at skabe fred og stabilitet i området, og missionen bidrager til at opretholde fred og tryghed i et tidligere konfliktramt hjørne af Europa.

Hvad bidrager Danmark med?
I begyndelsen bestod det danske kontingent i Kosovo af 850 soldater, og det er i dag reduceret til 35 personer. Af disse udgør de 29 en bevogtningsdeling i den franske lejr ved Novo Selo, mens seks personer gør tjeneste ved KFOR hovedkvarteret i Pristina. 

Mandat for indsatsen
KFOR blev etableret med baggrund i FN’s sikkerhedsrådsresolution 1244 af 10. juni 1999. Udsendelse af det danske bidrag til KFOR sker med baggrund i Folketingsbeslutning B 148 af 16. juni 1999.

  • Områder

    Kosovo
  • Ramme

    NATO
  • Tidsinterval

    Fra 1999
  • Aktuel

    Ja

OSZAR »